Hvepsesæsonen er skudt i gang!
De mange varme dage i juni måned har kickstartet hvepsesæsonen, og problemerne med hvepse er dermed startet. Skadedyrservice Nordkysten har allerede her i starten af hvepsesæsonen mange opgaver dagligt med bekæmpelse af hvepsebo.
De overvintrene dronninger er i fuld gang med at bygge nye hvepsebo. Til at starte med bygger hvepsedronningerne de første celler med byggemateriale af træ, der blandet med spyt bliver til en papirmasse og dermed byggemateriale.
Når det første kuld af nye hvepse er udklækket, går de i gang med at servicere hvepsedronningen og henter føde samt bygger løs på hvepseboet, så nye celler etableres og nye hvepse udklækkes.
Start hvepsebekæmpelse så hurtigt så muligt
Vi hører ofte fra vores kunder, at de lige ville vente os se, om hvepseboet ville gå væk af sig selv. Det gør det sjældent. Kan du se aktivitet og se hvepse flyve ind og ud et bestemt sted, så er det en god ide, at få hvepseboet fjernet hurtigt. Jo større hvepseboet er, jo mere bøvlet kan bekæmpelse blive og med en hurtig indsats kommer du selvfølgelig også hurtigere af med problemet.
2023 bliver et hvepseår
Vejret har været optimalt for hvepsedronningerne, og Skadedyrservice Nordkysten forventer, at 2023 bliver det man kalder et stort hvepseår, og dermed en hvepseplage. Om det bliver så vildt som de to store hvepseår 2006 og 2014, hvor mange både sommerhuse og helårsboliger havde op til 3-5 hvepsebo, det vides naturligvis ikke, men vi er overbevist om, at vi går en meget travl sommer i møde.
Har du også problemer med hvepse, så kontakt Skadedyrservice Nordkysten på 3060 5657 eller send en mail til kontakt@skadedyrservice.dk så rykker vi hurtigt ud og bekæmper dit hvepsebo.