skadedyrservice-nordkysten-logo
30 60 56 57
Send mail
  • Skadedyr
    • Kravlende insekter
      • Borebiller
      • Edderkopper
      • Kakerlakker
      • Myrer
      • Skægkræ
      • Sølvfisk
      • Væggelus
    • Flyvende insekter & Fugle
      • Duer
      • Måger
      • Hvepse
      • Møl
    • Gnavere og lignende
      • Mosegrise
      • Muldvarpe
      • Mus
      • Rotter
  • Områder
    • kortKøbenhavn
    • kortNordsjælland
    • kortSjælland
  • Ejendomme
  • Nyheder
  • Kontakt os
  • Pest controluk-flag-post-control
3060 5657
Skriv email

Mågesikring af Færgekroen i Tivoli

22. april 2023 . cc

maagesikring-faergekroen-i-tivoli

Sæsonen for irriterende måger og duer er i fuld gang, og vi har nu forrygende travlt med henholdsvis mågesikring og duesikring af bygninger samt mågeregulering og regulering af duer. Endnu en opgave er nu færdig – Færgekronen i Tivoli har fået mågesikring i form af montering af mågepigge, så nu gæsterne forhåbentlig spise deres mad i fred og nyde en dejlig brygget øl uden chikanerende og nærgående måger.

Hvor der er mennesker og restauranter er der desværre også ofte affald og dermed mad til måger, duer, råger og andre fugle, og specielt måger kan være voldsomt irriterende. Fuglene skriger og larmer, deres ekskrementer indeholder syre, der ødelægger bygninger og i deres jagt på mad kan de blive meget nærgående og angribe mennesker. Svaler chikanerer ikke mennesker, kun når deres svalereder sviner med ekskrementer ned at bygningen, måske endda så voldsomt, at beboere i etagebygninger ikke kan have vinduerne åbne, for at undgå at få ekskrementer ind i boligen.

Måger kan hurtigt blive et stort problem, da mange måger ofte yngler i kolonier. Dermed kan antallet blive uoverskueligt og mågerne dominerende. Måger vender tilbage til tidligeres års ynglesteder, hvor de blev udruget, så det gælder om at reduceres antallet af nye udrugede kuld, for at løse problemet på den lange bane.

Fuglesikring- og regulering

Fuglesikring af bygninger sker, alt afhængigt, af problemet og den ønskede løsning med wire, pigge, net, gitre, strømførende tråde og diverse gadgets i form af en elektronisk skræmmer, der med lyd eller bevægelser forsøger at skræmme fuglene væk.

En anden måde at slippe for måger og duer er i form af en regulering, hvor fuglenes æg og reder fjernes, fuglene fanges i bure og aflives eller ved skydning af voksne måger inden æglægning.

Skadedyrservice Nordkysten udfører alle former for fuglesikring og fugleregulering. Vi råder og vejleder om de bedst mulige løsninger samt indhenter de nødvendige tilladelser fra myndighederne.

Ønsker du en professionel sikring af dine bygninger mod måger, duer, råger, svaler eller andre fugle, så kontakt Skadedyrservice Nordkysten på 30 60 56 57.

Kategori(er): Ikke kategoriseret

Problemer med myre

7. april 2023 . cc

Problemer-med-myrer

Netop nu myldre myrerne frem, og dermed er sæsonen startet for myrebekæmpelse.

Bekæmpelse af myrer sker hele året rundt i Danmark med for eksempel bekæmpelse af faraomyrer, der oprindelig er en tropisk art, men nu trives fint i Danmark.  De ses ofte i bagerier, fødevarelagre og kantiner samt i etagebygninger, hvor de er kommet ind i en lejlighed med fødevarer. Farao-myren spiser både kød og søde sager, og kan hurtig blive en plage.

Der er flere forskellige slags myrer, der skaber problemer. Orangemyren, der kan give fugtskader. Herkulesmyren, ødelægger trækonstruktioner, og er mest udbredt i Nordsjælland. Den mest almindelige myre i boligen er den sorte havemyre. Udover at være irriterende, når den går i vores fødevarer, så kan den sorte havemyre ødelægge træ- og gulvkonstruktioner. Den kan bygge bo i isoleringsmateriale, der giver fugt og dermed skader træet, eller gnave træ væk, der allerede er beskadiget af svamp eller fugt. Er gulvkonstruktionen ikke korrekt ventileret, giver det myrene gode betingelser for at bygge et bo, og det kan i værste fald føre til, at der kommer et myrebo under gulvet.  

Sol og varme vækker myrerne

De seneste par dage, har der været sol og varme om dagen, og det får myrerne til at vågne i deres myrebo og gå på jagt efter mad, gerne i form at søde sager i køkkener eller varelagre. Her i Påsken forventer vi altid mange henvendelser fra sommerhusejere, der er kommet op i deres sommerhus, og nu skruet op for varmen. Det mærker myrerne, og så starter problemerne.

En hurtig bekæmpelse betaler sig 

Har du fået problemer med myrer, så start bekæmpelse så hurtigt som muligt, inden myrerne når at bygge et stort bo. En hurtigt indsat og bekæmpelse bliver som regel billigere, og så slipper du naturligvis også hurtigere af med myrerne. Har du også brug for hjælp til myrebekæmpelse, så er det bedst at gøre noget ved problemet så hurtigt som muligt.

Har du problemer med myre eller andre skadedyr, så ring til Skadedyrservice Nordkysten 3060 5657 – vi dækker hele Sjælland.

Kategori(er): Ikke kategoriseret

Her er Emil – din nye skadedyrsbekæmper i Hillerød!

4. april 2023 . cc

emil-ny-medarbejder-skadedyrservice-nordkysten-aps

Vi er glade for at præsentere Emil Rasmussen, der netop er startet som skadedyrsteknikker hos Skadedyrservice Nordkysten, og dermed styrker vores team. Emil kører ud fra Hillerød og kommer til at hjælpe alle vores kunder i Nordsjælland og Storkøbenhavn – han skal servicere både erhverv, private, boligselskaber og offentlige institutioner.

Emil har 6 års erfaring som skadedyrsbekæmper fra henholdsvis Rentokil og Anticimex, hvor han blandt har været teamchef og stået for rottebekæmpelsen i flere Sjællandske kommuner. Emil har R1-autorisation fra Miljøstyrelsen til erhvervsmæssig forebyggelse og bekæmpelse af rotter, men han bekæmper alle slags skadedyr, alt fra møl, myrer og skægkræ til mus og rotter. Om et par uger får Emil G1-autorisation, og så er han også klar til muldvarpebekæmpelse i Hillerød og resten af Nordsjælland.

Vores nye medarbejder har let til smil, er omhyggelig og serviceminded. Han er oprindelig uddannet pædagog, og de kundskaber kan sagtens komme i spil, når en kunde skal informeres og hjælpes med problemer med skadedyr.

Du fanger Emil direkte på mobil 6013 5657 eller via hovedkontoret på 3060 5657.

Kategori(er): Ikke kategoriseret

Skadedyrsteknikkeren – helten bag hverdagens helte!

28. marts 2023 . cc

rotter-i-hangaren

Som skadedyrsbekæmper kommer vi ud for mange forskellige slags opgaver. Vi bekæmper skadedyr for store og små virksomheder, offentlige institutioner og private – både hos ‘de kendte’ og hos ‘Hr. og Fru Jensen’.

Skadedyr er altid uvelkomne, og de kommer aldrig belejligt. Vi rykker ud til mange forskelle slags problemer med skadedyr, og nogle opgaver er sjovere og mere specielle end andre, og nogle gange er opgaven ikke lige det, som vi forventede. Vi er kaldt ud for at finde ‘dyr der larmer’ for blot at finde ud af, at det er ventilationen eller emhætten, der er noget galt med. Vi er flere gange kaldt ud, for at bekæmpe møl, men finder klanner, som også kan lave hul i tekstiler. Ind imellem forveksler kunderne bier med hvepse, sølvfisk med skægkræ, og andre gange forveksles mus med rotter. En af de lidt sjovere var, da vi engang blev tilkaldt på grund af mus – det var mus, dog den flyvende af slagsen, nemlig flagermus.

Skadedyrsbekæmperen – helten bag hverdagens helte

De fleste tænker typisk på læger, sygeplejersker, brandmænd eller soldater, når man siger ‘hverdagens helte’, men en betænksom kunde fortalte os i dag, at vi som skadedyrsbekæmper er i samme kategori. Og tankegangen er i det her tilfælde ganske fornuftig. Kunden, Den Landsdækkende Akutlægehelikopter, der drives af de fem regioner i fællesskab og leveres af Norsk Luftambulanse A/S, havde problemer med, at mus eller rotter, der havde gnavet i elledninger, og det kan have fatale konsekvenser. Akutlægehelikoptertjenesten er bemandet 24 timer i døgnet året rundt, og skal med kort varsel hurtig kunne flyve til alle dele af landet – og så nytter det ikke, at der er gnavet hul i diverse elkabler…………og det er s¨å her, at vores skadedyrsteknikker bliver en del af hverdagens helte. Rotten blev skudt, hangaren sikret og akutlægehelikopteren er i igen i luften.

Har du, din virksomhed eller dit boligselskab problemer med skadedyr, så ring til os på 30605657, så er hjælpen på vej.

Vi dækker hele Sjælland og bekæmper alle former for skadedyr fra skægkræ, møl, myre og mus til borebiller, rotter, muldvarpe og hvepsebo – vi klarer det hele, ingen skadedyr er for store eller for små.

akutlaege-helikopter
Her akutlægehelikopteren i dens rette element – i luften!

Kategori(er): Ikke kategoriseret

Hyperaktiv muldvarp på steroider!

27. januar 2023 . cc

muldvarpebekaempelse

Vi får i øjeblikke mange henvendelser fra kunder, der har mange store jordbunker i haven, og ønsker hjælp til muldvarpebekæmpelse. Vinteren har indtil nu været mild, så muldvarpe har fine levebetingelser og de graver løs efter regnorme og andre insekter i deres op til 200 meter lange gange. En muldvarp er flittig og kan snildt dominere et område fra 300 m2 til over 3000 m2.

Hvis du ser en muldvarp, ser den bestemt ikke skræmmende ud. Den ser nærmest nuttet ud, hvis man lige ser bort fra dens kæmpe poter og lange negle. Og netop poterne og de lange negle er årsagen til, at en muldvarp hurtig kan forvandle en flot græsplæne til en katastrofe med muldvarpeskud overalt.

Muldvarpebekæmpelse kræver specielle forhold

Skadedyrservice Nordkysten bekæmper muldvarpe med gas, da vi erfaringsmæssigt opnår det bedste resultat, når vi gasser muldvarpens gange. Det kræver til gengæld nogle helt specielle forhold, når vi bekæmper muldvarpe med giftgas pellets. Det må ikke være for tørt i jorden, da det kræver lidt fugt i jorden, for at pillerne udvikler gas. Til gengæld kan man ikke gasse, når det er regnvejr, for så eksploderer pillerne, inden skadedyrsbekæmperen når at lægge pillerne i gangene, og selvom gasningen forgår med maske på, så er det alligevel farligt. Temperaturen spiller også ind, det bedste resultat opnås ved en jordtemperatur på over 5°C. Derudover gælder der regler i forhold til afstand til bygninger, og endelig kræver brug af giftgas pellets, at skadedyrsbekæmperen har G-1 certifikat fra Miljøministeriet.

Mega aktiv muldvarp

Skadedyrservice bekæmper muldvarpe på hele Sjælland. I går var en af vores skadedyrsbekæmper ude og bekæmpe muldvarpe i Nordsjælland. På en dejlig grund i Skodsborg var en muldvarp gået totalt amok – på bare få dage havde den lavet over 50 muldvarpeskud i plænen. I Hørsholm var en anden muldvarp på spil, hvor den stort set havde raseret en have på under en uge. Man skulle tro, at de voldsomt aktive muldvarpe var på epo og steroider, men en muldvarp er i forhold til sin lille størrelse meget stærk.

Vi har flere opgaver med at bekæmpe muldvarpe i øjeblikket, og heldigvis ser det ud til, at vejret er med os i starten af næste uge. Har du også problemer med en muldvarp og ønsker hjælp til bekæmpelse, så ring til Skadedyrservice Nordkysten på 30 60 56 57

Kategori(er): Ikke kategoriseret

  • 1
  • 2
  • 3
  • …
  • 5
  • Næste side »

Kontakt os

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Seneste indlæg

  • Mågesikring af Færgekroen i Tivoli
  • Problemer med myre
  • Her er Emil – din nye skadedyrsbekæmper i Hillerød!
  • Skadedyrsteknikkeren – helten bag hverdagens helte!
  • Hyperaktiv muldvarp på steroider!
  • Didde – mus og rotters skræk!
  • Vi søger skadedyrsbekæmper til Sjælland – er du vores nye mand?
  • Kulden nærmer sig – pas på mus og rotter!

Kontaktinfo

Skadedyrservice Nordkysten ApS
Mælkevejen 7
3100 Hornbæk
CVR nr. 42983144
3060 5657
kontakt@skadedyrservice.dk

Kontaktinfo

Skadedyrservice Nordkysten ApS
Mælkevejen 7
3100 Hornbæk
CVR nr. 42983144
3060 5657
kontakt@skadedyrservice.dk

uk-flag-post-control

More information in English

Genveje

  • Forside
  • Om os
  • Serviceaftale
  • Kontakt os
  • Handels- & betalingsbetingelser
  • Cookie- og privatlivspolitik
  • Downloads
  • Links
  • Ledige stillinger

Seneste nyheder

  • Mågesikring af Færgekroen i Tivoli
  • Problemer med myre
  • Her er Emil – din nye skadedyrsbekæmper i Hillerød!
  • Skadedyrsteknikkeren – helten bag hverdagens helte!
  • Hyperaktiv muldvarp på steroider!
  • Didde – mus og rotters skræk!

Følg os

© Skadedyrservice Nordkysten ApS