Musene myldrer ind i varmen
De seneste par uger er vi blevet ringet ned af kunder, der har problemer med ’lyde’ i væggen, under gulvet eller på loftet. Der er ofte lyde flere forskellige steder i huset. Vi modtager lydfiler fra hus-/ og sommerhusejere, der har optaget lydene og spørger ‘er det mus, rotter, egern, en mår eller?
I langt de fleste tilfælde er der tale om mus, som har fundet vej ind i mellemvæggen, hvor den hygger sig i isoleringen og bygger rede. De fleste husejere ånder lettet op, når de hører, at det er mus og ikke rotter. Og ja, rotter er klamme, men også mus kan være belastende og ødelægge isoleringen eller bide i el-ledninger samt sprede sygdomme som salmonella, campylobactor og Weils syge, der giver influenzalignede symptomer og i værste tilfælde kan medføre dødsfald.
Flere mus og rotter er på vej
Den helt store sæson for mus i huset kommer nu. Når temperaturen falder et par grader mere, rykker endnu flere mus ind i din varme bolig, hvor den går på jagt efter føde og materiale til at bygge rede. Mus er kun drægtige i 21 dage og et kuld er typisk på 6-8 unger, men kan være på helt op til 15. Da mus bliver drægtige igen et døgns tid efter fødslen, kan du på kort tid have huset fuld af mus. Det gælder derfor om at sætte hurtigt ind med bekæmpelsen.
Effektiv sikring og bekæmpelse
Hos Skadedyrservice Nordkysten har vi flere forskellige effektive metoder til bekæmpelse af mus og rotter. Både traditionelle med gift, men også miljøvenlige giftfri løsninger med digital overvågning og registrering ved hjælp af IoT Connectivity.
Har du også problemer med rotter og mus, eller ønsker du aktiv og forebyggende sikring af din bolig eller virksomhed, så kontakt os på 3060 5657 – vi kommer inden for 24 timer i hele Nordsjælland.