Har du visne pletter i plænen, oprevne bede og fugle, der roder i jorden? Så kan det være, du har fået besøg af gåsebillelarver.
De små, hvide larver lever under jorden, hvor de æder rødderne på dit græs og dine planter – og efterlader skader, der er svære at rette op på.
Hvad koster bekæmpelse af gåsebillelarver? Se vores priser her
Prisen for bekæmpelse af gåsebillelarver afhænger af flere faktorer. Derfor varierer prisen alt efter, hvor mange larver der er, hvor udbredt problemet er – og hvor svært det er at komme til.
Vores priser for bekæmpelse af gåsebillelarver starter fra 2.000 kr. inkl. moms. Har du mistanke om gåsebillelarver i din have, så kontakt os – så vurderer vi gerne, hvad det vil koste at løse problemet hjemme hos dig.
Hvad er gåsebillelarver?
Gåsebillelarver er larvestadiet af gåsebiller (Phyllopertha horticola). De er hvide, C-formede og har et brunt hoved. Når de er fuldvoksne, bliver de op til 2 cm lange. De lever i jorden i flere måneder – og gør størstedelen af skaden, mens de er skjult.
Det er især i sensommeren, du kan opleve et større angreb. Her er larverne størst og spiser derfor mest, før de overvintrer og forpupper sig. Hvis du først har gåsebillelarver i plænen, kommer de derfor ofte igen året efter.
Fakta om bekæmpelse af gåsebillelarver:
| Info | Det skal du vide |
| Udseende | Hvid, buet larve med mørkt hoved – 1–2 cm lang |
| Typiske gemmesteder | Under jordoverfladen i græsplæner og bede |
| Tegn på angreb | Visne græspletter, løs græstørv, mange fugle/ræve/pindsvin i haven |
| Kan forveksles med | Oldenborrelarver og andre hvide jordlevende larver |
| Er de farlige? | Ikke for mennesker – men de ødelægger rødder og svækker græs og planter |
| Anbefalet handling | Professionel bekæmpelse med fx nematoder eller specialmidler – afhængig af angrebets omfang og timing |
Derfor bør du bekæmpe gåsebillelarver
Selvom du ikke ser dem, er gåsebillelarver langt fra harmløse. De gnaver løs i græsrødder og planter, hvilket får hele pletter af din græsplæne til at visne. Samtidig tiltrækker de fugle og andre dyr, som ødelægger jorden endnu mere i forsøget på at finde larverne.
Det er altså ikke kun selve larverne, der gør skade – deres tilstedeværelse forstærker også problemet.
Hvor finder man gåsebillelarver? Hold øje med det her
Gåsebillelarver skjuler sig typisk i græsplæner (gerne tætte, fugtige plæner), blomsterbede og urtehaver samt i løst muld i haver og parker.
Du opdager dem som regel først, når det er for sent – men hvis du forsigtigt graver i de angrebne områder, kan du ofte finde larverne tæt på overfladen.
Har du derfor set gåsebiller eller begyndt at få uregelmæssige tørre pletter i haven, er det et tydeligt tegn på gåsebiller.
Bekæmpelse af gåsebillelarver
Når larverne først har etableret sig i jorden, er det svært at komme dem til livs uden professionel hjælp. De ligger spredt under jorden, og mange af de løsninger og midler, du som almindelig forbruger kan købe, rammer sjældent bredt eller dybt nok til at udrydde hele angrebet.
Hos Skadedyrservice Nordkysten tilbyder vi grundig og effektiv bekæmpelse af gåsebillelarver. Vi kortlægger problemet, finder larverne – og stopper udviklingen, før de når at blive til voksne biller og sprede sig.
3 gode råd til forebyggelse af gåsebillelarver:
- Undgå for meget vanding i sommermånederne
- Hold øje med visne pletter i græsset
- Fjern dødt plantemateriale og luft plænen
Har du mistanke om gåsebiller i din græsplæne? Kontakt os – så slipper du for at vinke farvel til hele din græsplæne.


