Det fantastiske forårsvejr giver problemer med skadedyr!

Det danske forårsvejr viser sig i øjeblikket fra sin bedste side – varme og sol fra en skyfri himmel. Det er dejligt, specielt i en tid hvor mange er afholdt fra at tage på arbejde. Det dejlige vejr, har dog også sat gang i diverse skadedyr.

I denne uge har vi været på lidt af hvert. Alliker, der bygger rede i skorstene, mus der gnaver i el-installationer, myrer der nærmest besætter huse og de første opgaver med bekæmpelse af hvepse er overstået.

En af de lidt mere uheldige sommerhusejere i Hornbæk har haft krager inden i huset, og de har mildest talt lavet kæmpe ravage. Huset er i gang med at blive gjort rent, og vi skal nu finde ud af, hvordan fuglene er kommet ind i huset, og få lukket det forsvarligt af, så det ikke sker i fremtiden.

Mange haveejere har problemer med mosegrise og muldvarpe. I Hornbæk har vi i denne uge haft en ærgerlig husejer i røret – hele hans nyanlagte have med rullegræs var totalt ødelagt af mosegrise.

Vil du også være fri for ubudne gæster i form af skadedyr i huset, så tjek dit hus for revner og huller, og få skaderne udbedret, så slipper du måske for ubehagelige overraskelser.

Det har været en mild vinter, så der kommer mange gnavere i år, og 2020 bliver højst sandsynligt, det man kalder et ‘hvepseår’, hvilket selvfølgelig er en udfordring for specielt allergikere.

Har du problemer med skadedyr, så kontakt os – vi kommer som regel samme dag, og senest inden for 24 timer.

Skriv et svar