Problemer med myre
Netop nu myldre myrerne frem, og dermed er sæsonen startet for myrebekæmpelse.
Bekæmpelse af myrer sker hele året rundt i Danmark med for eksempel bekæmpelse af faraomyrer, der oprindelig er en tropisk art, men nu trives fint i Danmark. De ses ofte i bagerier, fødevarelagre og kantiner samt i etagebygninger, hvor de er kommet ind i en lejlighed med fødevarer. Farao-myren spiser både kød og søde sager, og kan hurtig blive en plage.
Der er flere forskellige slags myrer, der skaber problemer. Orangemyren, der kan give fugtskader. Herkulesmyren, ødelægger trækonstruktioner, og er mest udbredt i Nordsjælland. Den mest almindelige myre i boligen er den sorte havemyre. Udover at være irriterende, når den går i vores fødevarer, så kan den sorte havemyre ødelægge træ- og gulvkonstruktioner. Den kan bygge bo i isoleringsmateriale, der giver fugt og dermed skader træet, eller gnave træ væk, der allerede er beskadiget af svamp eller fugt. Er gulvkonstruktionen ikke korrekt ventileret, giver det myrene gode betingelser for at bygge et bo, og det kan i værste fald føre til, at der kommer et myrebo under gulvet.
Sol og varme vækker myrerne
De seneste par dage, har der været sol og varme om dagen, og det får myrerne til at vågne i deres myrebo og gå på jagt efter mad, gerne i form at søde sager i køkkener eller varelagre. Her i Påsken forventer vi altid mange henvendelser fra sommerhusejere, der er kommet op i deres sommerhus, og nu skruet op for varmen. Det mærker myrerne, og så starter problemerne.
En hurtig bekæmpelse betaler sig
Har du fået problemer med myrer, så start bekæmpelse så hurtigt som muligt, inden myrerne når at bygge et stort bo. En hurtigt indsat og bekæmpelse bliver som regel billigere, og så slipper du naturligvis også hurtigere af med myrerne. Har du også brug for hjælp til myrebekæmpelse, så er det bedst at gøre noget ved problemet så hurtigt som muligt.
Har du problemer med myre eller andre skadedyr, så ring til Skadedyrservice Nordkysten 3060 5657 – vi dækker hele Sjælland.