Har du fundet små, mørkebrune biller i dit køkken? Hvis du har set biller omkring tørvarer som mel, ris og korn, er der stor sandsynlighed for, det er kornsnudebiller.
Kornsnudebiller forurener dine madvarer, og selvom en enkelt bille i huset kan virke harmløs, er det vigtigt, du reagerer, før problemet vokser sig større.
Hvad er kornsnudebiller? Sådan genkender du dem
Kornsnudebillen er en lille, mørkebrun bille med en karakteristisk lang snude. Den lever af kornprodukter og tørvarer, så du finder dem typisk i dit køkken, hvor de formerer sig i skabe og skuffer, hvor der er mørkt og varmt.
Kornsnudebillen kan forveksles med rissnudebillen og rismelbillen, som også typisk findes i køkkenet.
Fakta om kornsnudebiller i hjemmet:
| Info | Det skal du vide |
| Udseende | Lille, mørkebrun bille med karakteristisk lang snude |
| Typiske gemmesteder | Mel, gryn, ris, korn, dyrefoder, fuglefrø – ofte i skabe og skuffer |
| Kan forveksles med | Rissnudebiller, rismelbiller og brødbiller |
| Tegn på angreb | Små biller i tørvarer, huller i emballage, støvet eller smuldrende mel |
| Er de farlige? | Nej – men de forurener mad og kan give mavegener, hvis maden spises |
| Anbefalet handling | Kassér angrebne fødevarer og få professionel hjælp, hvis problemet vender tilbage |
Hvorfor er kornsnudebiller et problem?
Selvom kornsnudebiller hverken kan bide, stikke eller ødelægge inventar, er de stadig uønskede gæster.
De lever i fødevarer, og når først de har lagt æg i dine tørvarer, bliver en enkelt bille hurtigt til mange. Deres larver lever fx inde i korn, så når først du har opdaget dem, kræver de typisk professionel bekæmpelse.
Hvor finder du kornsnudebiller?
Kornsnudebiller vil du typisk finde i dit køkken, hvor de lever af tørvarer som mel, gryn, ris og pasta. Men kornsnudebillen er ikke kræsen, så du finder dem også i poser med dyrefoder og fuglefrø.
Her er 3 tegn på, du har kornsnudebiller i dit hjem:
- Små mørkebrune biller, som kravler rundt i køkkenet
- Tynde huller i emballager eller melposer
- Tørt, smuldrende mel eller mad, der ser “støvet” ud
Bekæmpelse af kornsnudebiller i huset
Har du opdaget kornsnudebiller i dine tørvarer, skal du reagere med det samme. Det første, du skal gøre, er at kassere alle inficerede madvarer og gøre grundigt rent. Men billerne lægger også deres æg i sprækker og revner, hvor larverne kan gemme sig, så det er desværre sjældent nok.
Hos Skadedyrservice Nordkysten tilbyder vi professionel bekæmpelse af kornsnudebiller i hjemmet. Vi lokaliserer problemet, vurderer omfanget og sikrer en grundig bekæmpelse.
Hvad kan du selv gøre for at forebygge kornsnudebiller?
Hvis du vil undgå uønskede biller i boligen, er der en række gode råd, vi altid anbefaler – det gælder både som ren forebyggelse og for at sikre, kornsnudebiller ikke vender retur efter bekæmpelse.
Vil du forebygge nye angreb, så sørg for:
- At opbevare tørvarer i tætsluttende beholdere
- At tjekke poser og pakker for små huller eller støv, når du handler
- At gøre jævnligt rent i skabe og skuffer
Selvom du har gjort alt det rigtige, er det ingen garanti – så det er altid en god idé at holde øje med tegn på, der er flyttet biller ind i boligen.


