Har du set små, mørke biller eller larver kravle på sengetøjet eller langs fodpanelerne i soveværelset? Så kan du have fået klannere i sengen – og det kræver hurtig handling.
Hvis du oplever kløe, når du er i sengen, bør du reagere – også selvom, du ikke har set biller. Klannerens larver gemmer sig nemlig i madrassen, i gulvsprækker og bag paneler, hvor de lever af hudrester, støv og andet organisk materiale.
Hvad koster bekæmpelse af klannere i sengen? Se vores priser her
Prisen for bekæmpelse af klannere i sengen afhænger af flere faktorer. Derfor vil prisen variere efter omfang, udbredelse og hvor nem adgang, der er.
Vores priser for bekæmpelse af klannere i sengen starter fra 2.000 kr. inkl. moms – hvis du vil have en pris på netop din opgave, opfordrer vi dig til at kontakte os. Så tager vi gerne en snak med dig om, hvad bekæmpelse af klannere i sengen koster i netop din situation.
Hvad er klannere, og hvorfor er de i sengen?
Klannere er små skadedyr, der tilhører familien af skindbiller. Der findes mange typer af klannere, men de mest almindelige i soveværelset er husklanner og pelsklanner. Klannere lever af organisk materiale som fjer, hår, hudceller og naturlige tekstiler, som findes i din seng.
De voksne biller er typisk kun 2–4 mm lange. Selvom larverne er endnu mindre, er de aktive i længere tid og gør størst skade.
Fakta om klannere i sengen:
| Info | Det skal du vide |
| Typiske arter | Husklanner, pelsklanner |
| Tegn på angreb | Larver i sengen, døde biller, larvehylstre, fnulder langs paneler |
| Typiske gemmesteder | Sprækker i gulv og væg, under madrasser, sengebunde og langs fodlister |
| Kan forveksles med | Klannernes larver kan ligne sølvfisk, mens klannerbillen kan forveksles med tæppebiller og skimmelbiller |
| Er de farlige? | Nej – men larverne kan irritere huden, forårsage allergiske reaktioner og gøre skade på tekstiler |
| Anbefalet handling | Professionel bekæmpelse og grundig rengøring af hele soveværelset |
Klannere i sengen kan give kløe og allergiske reaktioner
Klannerens larver i sengen kan give både kløe og allergiske reaktioner – og så kan de gøre skade på både sengetøj og møbler.
Larverne fælder små hår, som kan irritere huden. Larverne kan være svære at opdage – og reagerer du ikke på fx pludselig kløe eller små huller i tekstiler, vil du typisk først opdage angrebet, når larverne efter et års tid bliver til voksne biller.
Sådan ved du, om du har klannere i sengen
Klannere i sengen kan være svære at opdage – men der er alligevel et par ting, du kan holde øje med.
3 tegn på klannere i sengen:
- Små, mørke larver i eller omkring sengen
- Tydelige larveskaller eller døde biller – fx under lagnet eller sengen
- Støvet eller fnulret materiale under madrassen eller langs væggen
Bekæmpelse af klannere i sengen – hvad skal du gøre?
Hvis du har mistanke om klannere i sengen, skal du handle hurtigt. Klannere i sengen kan sjældent fjernes med almindelig rengøring – især ikke, hvis der er æg eller larver i sprækker.
Har du mistanke om klannere, skal du kogevaske dit sengetøj – og derefter anbefaler vi, du kontakter os, så vi kan sikre effektiv og grundig bekæmpelse.
Undgå, de kommer igen: Forebyggelse af klannere i sengen
Når først klannerne har lagt æg, er de næsten umulige at bekæmpe med almindelig rengøring. Men du kan gøre meget for at undgå, de kommer igen.
3 tips til at forebygge klannere i soveværelset:
- Støvsug grundigt og ofte – især langs fodlister og under sengen
- Luft ud dagligt og undgå fugt
- Vask sengetøj og tekstiler jævnligt
Hos Skadedyrservice Nordkysten tilbyder vi effektiv bekæmpelse af klannere i sengen og andre dele af hjemmet. Kontakt her >>


